Fysisk fremmøde til Generalforsamling

​Det er fra flere sider foreslået, at generalforsamlingen afvikles digitalt, foranlediget af de aktuelt givne restriktioner. Dette forudsætter imidlertid, at foreningens vedtægter eksplicit hjemler mulighed herfor, og det er desværre ikke tilfældet.

​

Eneste mulighed for at gennemføre generalforsamlingen digitalt uden denne hjemmel er, at der foreligger en nødretstilstand, og det kan foreningen ikke påberåbe sig aktuelt.

​

Bestyrelsen gør samtidig opmærksom på, at ordinær generalforsamling i henhold til foreningens vedtægters §9, stk.1 “skal afholdes hvert år inden 1. juli i Varde Kommune”.

​

I den udmeldte genåbningsplan forventes der en yderligere lempelse af forsamlingsforbuddet fra 06. maj, og bestyrelsen følger derfor naturligvis udviklingen med et lønligt håb om, at den udskudte generalforsamling kan afvikles den 15. maj.

​

Bestyrelsen vil på den kommende generalforsamling fremsætte forslag til vedtægtsændring, så digital generalforsamling muliggøres.

Nyheder​

Midtvejsmøde 2026
05-10-2026
Invitation til midtvejsmøde onsdag den 14. oktober 2026 kl. 19.00
Læs hele nyheden
Generalforsamling 2026
14-03-2026
Indkaldelse til ordinær generalforsamling lørdag den 28. marts 2026 kl. 14.00
Læs hele nyheden

Grundejerforeningen Henne Strand

Vedbendvej 14, 7200 Grindsted

Telefon: 20 21 46 19

E-mail: post@ghs-henne.info

​

CVR: 29733570